Unge spiller om landbrugets fremtid

Rungsted-spil_1Rungsted Gymnasium var rammen om lanceringen af spillet Fremtidens Landbrug. Det giver de unge på landbrugsskoler og gymnasier chancen for at lære om landbrug, miljø og bæredygtighed på en ny og spændende måde.

Af Ulla Skovsbøl

Skal landmændene have lov til at bruge meget mere gødning? Skal det helt forbydes at sprøjte markerne? Skal der dyrkes energiafgrøder i stedet for fødevarer, eller skal vi udlægge et meget større areal med natur. Og hvad med dyrene – skal de gå frit omkring på markerne eller blive i stalden hele livet?

Bølgerne gik højt, da elever i 2.e på Rungsted Gymnasium kastede sig ud i de store landbrugspolitiske diskussioner. De havde sat sig til forhandlingsbordet som landmænd, miljøaktivister, erhvervsledere og lokalpolitikere for at afprøve det kombinerede computer- og rollespil Fremtidens Landbrug, som netop er blevet lanceret af Det Økologiske Råd.

Virkelighedens aktører på banen

Rungsted-spil_4-500

Men ved lanceringen i Rungsted var det imidlertid ikke kun de unge, der spillede. Da eleverne rejste sig efter første spilrunde blev et af forhandlingsbordene overtaget af virkelighedens spillere, som var inviteret med i dagens anledning:

Formanden for Landbrug og Fødevarer Martin Merrild tog landmandskasketten på, formanden for Det Økologiske Råd Bo Normander var miljøaktivist, borgmester Morten Slotved ( C) Hørsholm kommune agerede borgmester, mens chefkonsulent i Dansk Industri Morten Løber var direktør. De spillede overbevisende deres virkelige roller i spillets anden runde, mens eleverne lyttede koncentreret med rundt omkring dem.

Herrefedt at spille  

Rungstd-spil_3_500

 
”Det har været herrefedt at lære noget på den her måde,” siger Anne Sofie Mørk Jessen, der i dagens anledning havde klædt sig ud med damejakke, stram frisure og knaldrød læbestift for at virke mere overbevisende som direktør, mens hendes sidemand Lisa Balling Berg nikker med landmandskasketten trukket godt ned over ørerne.

”Det gik godt med min økonomi. Slagterierne er lukket og slagtningerne foregår i udlandet, så vi har mistet arbejdspladser. Det er også svært for unge at etablere sig, og de små landbrug har det hårdt. Men jeg har åbenbart et tilstrækkeligt stort landbrug, så det går godt for mig,” forklarer hun.

De to piger var begge to godt tilfredse med resultatet af deres forhandlinger, mens Isabella Dewoullf på den anden side af bordet er knap så glad. Hendes argumenter havde ikke haft den store gennemslagskraft over for de tre andre i gruppen.

”Det var hårdt at være miljøaktivist i de her forhandlinger, for jeg kunne ikke rigtigt komme igennem med mine mærkesager. Miljøaktivistens holdninger ligger ellers langt fra, hvad jeg mener i virkeligheden, men det er faktisk meget interessant at sætte sig ind i hendes synspunkter, og ærgerligt, jeg ikke fik mere igennem,” siger hun.

Spil – en effektiv vej til læring

Det nye undervisningsmateriale om landbrug og miljø er udformet som et spil, fordi spillet tvinger eleverne til at være aktive i undervisningssituationen. De er nødt til at sætte sig ind i svært stof for at kunne klare sig i forhandlingerne. Som forhandlingerne skrider frem, stiger lydniveauet i klassen, og stemmerne bølger ivrige over bordene.

Det følelsesmæssige engagement er ikke til at tage fejl af, og når følelserne bliver involveret, fæstner diskussionerne og deres indhold sig bedre i erindringen, forklarer gymnasielærer Henrik Tuxen. Han underviser selv på Rungsted Gymnasium og har været pædagogisk konsulent på spillet.

”Spil i almindelighed og rollespil i særdeleshed kan noget helt særligt,” forklarer han. ”Helt siden retorikundervisningen i den græske antik er rollespil blevet brugt som undervisningsmiddel. I dag er det accepteret som studiefelt på universiteterne og på vej til at finde en plads i den didaktiske værktøjskasse hos gymnasielærere landet over.”

”Det vi ser i rollespillet er, at vi får etableret en situation med en enorm anvendelse af stoffet. Eleverne lærer at argumentere og bruge deres faglige viden, og det er hele formålet med spillet,” siger Henrik Tuxen.

En af de elever, der var særlig begejstret for rollespillet, er Anne Sofie Mørk Jessen – alias direktør Anna Hartkorn.

”Jeg spiller rollespil i fritiden, så jeg er vant til at leve mig ind i en rolle, som er anderledes end mig selv, men det er også spændende at bruge rollespil i undervisningen. Man er nødt til at sætte sig fuldt ud ind i det ens rolle mener, og komme med alle de argumenter, som rollen ville have haft. På den måde kommer man i en situation, hvor man lærer på andre måder end normalt,” siger hun.

Lærer at argumentere

Charlotte skotte møller

Spillet Fremtidens Landbrug egner sig især il fagene naturgeografi, biologi og samfundsfag i gymnasiet. På landbrugsskolerne kan det først og fremmest bruges i faget bæredygtighed og samfundsfag. Man kan også tage forhandlingskasketterne på og spille spillet hjemme ved køkkenbordet eller i foreninger.

Forud for lanceringen er gået en lang udviklingsproces med tests på en rækker landbrugsskoler og gymnasier. Eleverne har forvandlet sig til landmændene Michael og Marianne Storgaard, direktørerne Anna og Asger Hartkorn, miljøaktivisterne Simon og Sofie Røllike og borgmestrene Peter og Pernille Middelhede og kæmpet for deres mærkesager hver især.

Rungsted Gymnasium er en af de skoler, som har været med i udviklingsprocessen, og 2.e´s lærer i naturgeografi, Charlotte Skotte Møller, allerede spillet om fremtidens landbrug med flere klasser.

”Vi er meget glade for at have været med til at afprøve spillet, og jeg tror helt sikkert, jeg vil bruge det igen,” siger hun.

”Fagligt passer det til nogle af de centrale emner i faget som klima, vand og energi.  Men i dag er det ikke kun den faglige viden der tæller. Vores elever skal også kunne diskutere, argumentere og forholde sig kritisk til argumenter, og der er spillet et virkelig godt alternativ til den almindelige klasseundervisning.”

Tilfredshed med engagementet

Bo Normander, formand for Det Økologiske Råd, glæder sig over, at den positive modtagelse af spillet.

”Elevernes engagement viser tydeligt, at vi har ramt rigtigt med spillet, og at det er en virkelig god måde at gøre de unge interesserede i at diskutere landbrug og miljø, biodiversitet, klima og andre emner, som ellers kan være svære at sætte sig ind i,” siger han.

Spillet Fremtidens Landbrug en del af et samarbejdsprojekt mellem Det Økologiske Råd, Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet (Foulum) og Fødevare- og Ressourceøkonomisk Institut ved Københavns Universitet.

Journalist Ulla Skovsbøl er projektansvarlig for spillet. Spiludvikler Sune Palsgaard, Postwork, har stået for den tekniske side af spillet. Henrik Tuxen har været pædagogisk konsulent.

 

Reklamer